Mandag 18 december 2017

Frimureri

Generel information om frimureri

Frimureri stammer oprindeligt fra England, men er på ingen måde begrænset til England eller de Britiske Øer. Det er udbredt over den ganske verden med ca. 120 storloger, som alle er anerkendte af Den Forenede Storloge af England. Herudover findes der rundt omkring i verden et antal storloger, som ikke er anerkendte af Den Forenede Storloge af England.

Frimureri kom til Danmark i 1743 i den oprindelige engelske udformning, men frimureriets form blev ændret på grund af påvirkninger fra Tyskland, Frankrig og Sverige. Disse ændringer varede til sidst i 1920’erne, hvor det engelske frimureri blev genindført, således som det var meningen fra begyndelsen.

Det Danske Frimurerlaug ønskede imidlertid, at blive anerkendt af Den Forenede Storloge af England og dermed være en del af det verdensomspændte frimureri.

Derfor underskrev Det Danske Frimurerlaug i 1961, en overenskomst med Den Danske Frimurerorden, der – trods dens overgang til det kristne svenske system – har bibeholdt Den Forenede Storloge af Englands anerkendelse.

 I 1992 blev Det Danske Frimurerlaug´s ritual igen revideret, og ændrede samtidig betegnelsen til Det Danske Frimurerlaug af Gamle Frie og Antagne Murere.

Efter denne revision var ritualet nu i overensstemmelse med det anvendte engelske Emulation Ritual og hurtig derefter også dets konstitutionsbog, så den var i overensstemmelse med Englands Book of Constitutions.

Frimureri og religion

Formål
Hensigten med denne side er at behandle Det Danske Frimurerlaugs synspunkt med hensyn til emnet "Frimureri og Religion" mere indgående, end det er behandlet ovenfor på siden "Hvad er Frimureri". 
 
Grundlæggende erklæring
Frimureri er ikke en religion, ligesom det heller ikke er en erstatning for religion. Frimureri kræver hos sine medlemmer en tro på et højeste væsen, men det stiller ikke et selvstændigt religiøst system til rådighed.

Frimureri og samfund

Frimureriet kræver af ethvert medlem, at han respekterer og overholder lovene i det land, hvor han arbejder og lever.

Frimureriets principper er ikke på nogen måde i strid med dets medlemmers pligter som borgere, men er tværtimod medvirkende til at anspore dem i opfyldelsen af deres offentlige og private forpligtelser. 
 
Det tillader ikke, at en frimurer bruger sit medlemskab til at fremme egne eller andres forretningsmæssige, faglige eller personlige interesser, idet noget sådant ville være i strid med de betingelser, hvorpå han fik adgang til frimureriet. Hans pligt som borger må altid gå frem for enhver forpligtelse overfor andre frimurere, og ethvert forsøg på at dække over en frimurer, som har handlet ulovligt eller uværdigt, er i strid med hans første og største pligt. 
 
Laugets officielle indstilling
Det skal stå ganske klart for hvert enkelt medlem af lauget, at hans medlemskab heraf ikke på nogen måde fritager ham fra hans pligt til at leve op til det ansvar, han har overfor det samfund, han er en del af.
 
En frimurer opfordres til at være eksemplarisk i udøvelsen af sine borgerlige pligter, dvs. de forpligtelser, der omfatter de naturlige krav, der stilles til ham i hans private, offentlige, faglige såvel som forretningsmæssige tilværelse.

 Kilde: Det Danske Frimurer Laug, se evt. mere på www.ddfl.dk