Mandag 25 september 2017

De Tre Hamre

Logen De Tre Hamre nr. 815, er regulært registreret hos Det Danske Frimurerlaug af Gamle Frie og Antagne Murere.

Logens historie:

1923: Logen De Tre Hamre konstitueres af 7 brødre fra Lyset Til De IX Hjerter.

1927: Logen indstiller midlertidigt arbejdet på grund af forskellige forhold og uoverensstemmelser med den suveræne Stormester.

1929: Logearbejdet genoptages med br. Aksel Andersen som Logechef.

1933: Logen fejrer 10 års stiftelsesfest, igen med br Aksel Andersen som OM.

1934: Ved Storlogemøde d. 18. marts opstiller br. Erichsen fra De Tre Hamre  til embedet som Stormester men fik 2 stemmer færre end br. Max Mullertz. 

1938: Logearbejdet genoptages i Smallegade efter at have været henlagt til lejede lokaler i Cirkelordenen Falkoner Allé 96

1943: Logearbejdet  lukkes ned pga besættelsen , og logerne blev henvist til at holde møder i private hjem.

1945: Den 13. maj samles alle logerne for at genoptage arbejdet.

1948: Logens 25 års jubilæum som blev afholdt på hotel d`Angleterre med damer under ledelse af OM br. Otto Larsen. Det var tilsyneladende en god fest, for han fortsatte som OM i 10 år.

1959: 11 hammerbrødre stifter logen Pythagoras i Vordingborg.

1960: Storlogen af Danmark vedtager på et ekstraordinært møde i Herning den 8. oktober tilslutningen til den Danske Frimurerorden. Som resultat deraf beslutter en stor gruppe brødre at forlade logen den 31. december 1960. Tilbage i Smallegade var 11 hammerbrødre.

I 1963 afholder logen sit 40 års jubilæum i Frimurerhuset i Smallegade. Her var der 2 brødre tilstede som var med ved stiftelsen i  1923, nemlig br. den daværende OM Hans Christensen og br. H. E. Iversen.

1981: Syv hammerbrødre stifter logen Mod Lyset som dengang havde til huse i Glostrup.

1983: Et mørkt år i De Tre Hamres historie, logens seneste 3 OM indgik alle inden for 3 måneder til det evige østen. Det drejede sig om br. Henning Reinhold br. Poul Brixen og br. Ernst Borchmann.

2002: Tre Hammerbrødre er medstiftere af logen Ivar Huitfeldt i Karlslunde.

2003: Logen afholder sit 80 års jubilæum på Hotel Kystens Perle med damer og overnatning.

2012: I marts er syv af logens brødre medstiftere af den engelsktalende loge The Cosmopolitan Lodge.  I november vælges hammerbroder HÆ VLM Br. John Harbo enstemmigt som ny Laugsmester for en tre-årig periode:

2013: HÆ VLM Br. John Harbo installeres på Laugsforsamlingen i april 2013. Samme år afholdes logens 90 års jubilæum i september.